Byvandringer

 

  

Byvandring i Kattrup, den 17. august 2017

På trods af, at regnen styrtede ned, var 35 deltagere mødt opved kirken for at følge Børge Ditlevsen på en vandring rundt i Kattrup, hvor han detaljeret og inspirerende fortalte om  Præstegården, Kattrup Skole, Hlidskjalf, Vandværket, Mejeriet, Villa Zenta, Tømreren, Smeden, Kirkely, Carl Madsens Gård, Bechsminde, Savværket, Købmanden, Brugsen, Forsamlingshuset, Svot Knuds hus, Den Gamle telefoncentral, Den gamle degnebolig, Tinghuset, Gartneriet, Det gamle Hus, Fattighuset og den gamle smedje og Laurits Jensens Gård.

Glimt fra en vellykket og interessant byvandring i Kattrup den 17.8.2017. Turguide Børge Ditlevsen fortæller om Laurits Jensens gård. Stuehuset med bindingsværk er det ældste hus i Kattrup. Efter byvandringen var der kaffe/te og hyggeligt samvær i menighedshuset.

Byvandringen sluttede i kirken – en romansk kvaderstenskirke fra omkring år 1200. Børge fortalte om inventaret. Blandt meget andet det nuværende alterbillede, der er malet af N.P. Mols i 1895. Samme kunstners mor er der et bronzerelief af på kirkegården. Relieffet blev i 2011 stjålet. Det var et stort tab for kirken, da der ikke findes en støbeform, ud

fra hvilken der kunne støbes et nyt. I 2014 fremstillede kunstmaler Jacob Rantzau et studie som et forslag til et maleri, der skulle monteres på stenen, men her i år kom Birgit Lanng med et tilbud om at fremstille en bronzerelief som svarer til det gamle som blev stjålet, og det blev afsløret den 30. april 2017.

En lille kuriøs ting: Der er to klokker i kirken. I den store klokkestols bjælke har afdøde ringer og graver Johannes Christensen skåret denne tekst:

Den 9. april 1940

Danmark besættes af den tyske værnemagt.

Gud bevare Danmark.

Den 5. maj 1945

klokken 8 morgen

besættelsen ophørt.

Efter byvandringen var der kaffe og kage i menighedshuset.

Det er muligt at finde meget detaljerede oplysninger om Kattrup i ”Kattrup Bogen”, som er et resultat af en studiegruppes arbejde over otte år. Resultatet af arbejdet blev udgivet som bog i 1985.

 

Byvandring i Hovedgård mandag 29. juni 2017

    40 deltagere mødtes ved den gamle Hovedgård Station for at deltage i ca. halvanden times vandring gennem den ældre del af Hovedgård.

   

Else Vang Jessen, der er sekretær i Egnshistorisk Forening, var guide på byvandringen. Hun startede med at fortælle om, hvad man ved om Hovedgårds historie, hvor det tidligste, man har, er skriftlige kilder fra 1417, hvor byen benævnes Hoed. Hun fortsatte meget detaljeret med at fortælle, hvad man yderligere ved. Blandt andet, at det i 1678 omtales, at der i Hoed lå en kro. En af de to veje fra Horsens til Århus gik gennem Hoed, og der har så ganske naturligt været behov for et sted at gøre stop. Men ellers har området næppe været præget af virksomhed, der afveg væsentligt fra et hvilket som helst andet landområde i Danmark. Indbyggertallet i Hoed var i 1834 kun 50 fordelt på 17 personer på Store Hovedgård, 10 på Nedergård, 13 på Hoed Kro og 10 på noget, der hed Gartnerhuset. I 1860 er der ikke sket store forandringer, for da er indbyggertallet steget til kun 57.

Men så begynder der at ske ting og sager. I England var verdens første jernbane blevet anlagt i 1825, og i 1847 blev Danmarks første jernbane mellem Roskilde og København indviet. I 1862 kom banen til Jylland, da man her fik togforbindelse mellem Randers og Århus, og så endelig i 1868 blev den jyske længdebane ført videre sydpå. Og her bliver det så interessant for Hoed, der uvist af hvilken grund - måske på grund af tilstedeværelsen af Store Hovedgård - kom til at hedde Hovedgård. Her blev der, tilsyneladende helt ud i det blå, lagt en station. Muligvis fordi det passede med infrastrukturen, måske fordi det var halvvejs mellem Skanderborg og Horsens eller måske af hensyn til sporskifte (der var jo kun et spor dengang). Det ved man ikke, men realiteten var, at der blev bygget station, og samme år blev der opført en kro lige overfor og kort der efter købmandshandel med kolonial, brændsel og foderstof.

Det satte skub i noget, for det rygtedes hurtigt, at der kunne være muligheder omkring den nyetablerede station. I bedste westernstil pakkede iværksættere og lykkeriddere koner, kufferter og børn sammen og satte kursen mod Hovedgård. Nu tog byen form. Langs Østergade blev der bygget flere huse, og der kom forretninger, bl.a. - hvis vi skal benytte  matadorsproget - byens førende manufakturhandel ”Vett og Wessels udsalg”, men der var også ølbryggeri, købmandshandel og viktualieforretning.  Banen skar gennem den gamle landevej, og der kom bomme og ledvogterhus, der hvor der i dag er tunnel.
I området ved Grønnegade, Vandværksvej og øverste del af Vestergade skød husene nu op i en skønsom blanding af bindingsværkshuse og grundmurede huse. Mange af bindingsværkshusene blev senere pudset over, men inde bagved er der stadig bindingsværk. Nu steg indbyggertallet. I 1870 var der 85, men i 1880 var der 190, og i 1901 var det steget til 342 indbyggere. På det tidspunkt var der også kommet læge og dyrlæge til byen, og der var 2 købmænd, 3 slagtere og en bager plus en masse håndværkere. Og indbyggertallet voksede stadig. I 1911 var der 464 personer, og hvis man regner det om i procent svarer det til en stigning på 545 procent i de 41 år, der var gået fra 1870 til 1911.

Centrum var ved Stationen og kroen. Pladsen var plantet til med 4 rækker træer, og der var liv og trafik af folk, der skulle med toget, af vogne der bragte eller hentede varer ved toget, af folk, der skulle på kroen eller i købmandshandelen. En gang om året var der marked på pladsen. Der blev kogt gule ærter på kroen, så handelsmændene kunne komme ind at få gule ærter, flæsk og nogle ordentlige ”gewesener” til. Det kunne godt give en noget løftet stemning, men også ind imellem nogle voldsomme sammenstød.


I 1972 holdt togene op med at stoppe i Hovedgård, og i 1975 lukkede stationen helt ned. Posthuset derimod blev ved til starten af 1990’erne, hvor det flyttede til Brugsen. I pakhuset til højre for kroen blev der indrettet bibliotek i slutningen af 1970’erne, men pladsen var trang, og der var fugtigt, så det var et stort ønske at få biblioteket flyttet. Da kroen var blevet forladt, og bygningerne overtaget af kommunen omkring 1990, var det en oplagt ide, at biblioteket kunne indrettes her, men stedet forfaldt mere og mere, og til sidst blev kroen revet ned, og borgerne lagde så stort et pres på kommunen, at det til sidst lykkedes at få bygget et nyt bibliotek på stedet og få lavet en plads med springvand foran.

Efter denne gennemgang af Hovedgårds forhistorie vandrede vi rundt i den ældre del af byen, hvor Else meget velforberedt, klart og tydeligt fortalte om nogle af de steder, som hun have valgt ud. Meget kort fortalt formede byvandringen sig således:

Vi gik fra Stationspladsen op mod det tidligere apotek, som blev oprettet i Hovedgård i 1918. I den statelige bygning er der gennem årene produceret litervis af miksturer og trillet piller i tusindvis, men i 1912 blev apoteket flyttet ud ved siden af Hovedgård Bageri og Fakta ved indkørslen til byen.

Fra apoteket fortsatte vi ad Horsensvej ned mod plejehjemmet. Vi kom til Lille Amalienborg eller Marienborg, som det i folkemunde også kaldes. Det palæagtige hus blev opført i 1913 af skovejer og trælasthandler Laurits Kristensen og har siden været bogtrykkeri, men er nu igen privat beboelse. Vi passerede Dyrlæge Søndergårds hus og Tømrer Hansens tidligere tømrerværksted, (som nu er blikkenslagerforretning). Vi drejede ind på Vinkelvej og hørte historien om Jutta Brandt, der efter et stormfuldt forhold til museumsmanden Søren Knudsen på Glud museum slog sig ned i Hovedgård, og vi så huset, hvori den tidligere biografejer Alfred Jensen oppe på førstesalen havde bygget kirkeskibet i Ørridslev Kirke

Vi gik tilbage til Horsensvej og fortsatte tilbage mod den gamle del af byen. Vi passerede lægeboligen fra 1881 op gik op ad til Skolebakken til den tidligere private Realskole og Pogeskolen. Pogeskolen blev lukket i 1960, da den nye skole på Horsensvej blev taget i brug. Samme år lukkede Realskolen, men den blev overtaget af kommunen, og den fortsatte derefter som skole for de mindste årgange, indtil den nye skole var blevet udvidet med en ekstra fløj.

Vi så et glimt af Anlægget, hvor man var ved at forberede årets byfest, vi passerede P.C. Jensensvej - P.C. Jensen var i sin tid kroejer - og vi hørte drabelige historier om nogle af gadens beboere, inden vi gik videre ad Møllevej, hvor den sidste møller ganske morsomt hed møller Vind.

I det sidste hus på Møllevej boede i sin tid Jens Budmand (!), som ernærede sig ved at tage til byen for dér at udføre ærinder for folk.

Vi drejede hen ad Vestergade, hørte om Savværket, som nu er omdannet til byggeplads, og Else fortsatte med at fortælle om Købmand Clausen, der kom til byen i begyndelsen af 1920-erne og om Vestergade nr. 20, hvor der tidligere lå en lille gård med mælkeri, smedje og cykelhandel. Nu er stedet væltet, og grunden ligger og venter på at blive bygget på igen. Samme skæbne er overgået nabohuset, som var ejet af skotøjshandler Påskes, hvis kone hver dag gik en tur i skoven, hvor hun mødte byens kvindebedårer også kaldet skovridderen (!).

   

Vestergade 13

 

Vi hørte om et bageri, der lå, hvor Vestergade går ud i Horsensvej, om en slagterforretning, som først endeligt blev lukket for få år siden, om barber og pengeinstitut. Og om guldsmed og urmager Damm, der slog sig ned i Hovedgård i 1923 og senere lod forretningen overtage af sønnen, der i 1990 valgte at gå på pension og solgte forretningen videre.

Der blev også fortalt om Røde Kors-butikken, der oprindelig var forretning med kolonial, isenkram, brændsel, og markfrø. Senere har der været flere forskellige forretninger. I mange år var der skrædderi først ved senior Mortensen, og derefter overtog sønnen Haakon Mortensen forretningen. Dengang var der to forretninger mere i samme bygning nemlig en radioforretning og en barber ud mod Vestergade. I 70’erne overtog Svend E butikken til herreekvipering og derefter kom der dametøj i butikken.

Vi sluttede ved biografen, som blev bygget i 1919 af den lokale tømrer og snedkermester Jacob Carl Rasmussen. Biografen lukkede i 1972.

Vi så, som det fremgår af ovenstående, mange steder og huse og måtte endnu engang konstatere, at der til hvert sted – det være sig i Hovedgård eller andre steder – knytter sig et stykke historie, som ganske ville gå i ”glemmebogen”, hvis ikke der var mennesker, som Else, der graver den frem, husker den og fortæller den videre. Det gjorde Else på en inspirerende og engageret måde.

Efter rundvisningen var der kaffe og småkager på biblioteket.

 

 

 

Byvandring i Vestbirk 

torsdag den 28. april 2016

 

 Stop ved den tidligere bagerforretning.

DMI varslede regn og slud og blæst for torsdag aften den 28. april.

Men det var jo på det tidspunkt, hvor Egnshistorisk Forening fra den tidligere Gedved Kommune havde inviteret til byvandring i Vestbirk.

Mon der var nogen, som trodsede denne vejrudsigt?

Ja, 58 interesserede mødte op ved Vestbirk Forsamlingshus, hvor Kurt Hartvigsen, arkivleder på Gedved Egnsarkiv, bød velkommen og præsenterede turens guider, Svend Nørgaard og Anny Olesen, begge født og opvokset i Vestbirk.

I flok bevægede vi os forbi husene og de tidligere forretninger, hvor både Anny og Svend fortalte om beboerne og hvilke forretninger, der har været.

Spændende og interessant at lytte til deres kommentarer, som mange af deltagerne kunne supplere med.

I Vestbirk har der været 2 købmænd, 1 brugs, 1 slagter, 1 bager, 1 cykelhandler, 1 frisør, 1 forsamlingshus, restaurant Sølyst, samt alle typer håndværkere, murer, smed, snedker og tømrer, maler, vognmand. Der var også station i Vestbirk.

Efter byvandringen var vi inviteret indenfor hos Vestbirk Musik- & Sportsefterskole. Forstander Jens Lejsgaard bød velkommen, fortalte om skolen og bød på kaffe og kage.

Vejret var med os. Det var stort set tørvejr med lidt frisk luft.

Tak til alle deltagerne.

             De to guider, Svend Nørgaard tv. Og Anny Olesen th.

Hele flokken på 58 deltagere på                              Vestbirk Musik-og Sportsefterskole 

byvandring i Vestbirk.                                              var vært ved kaffe og kage.


 

 

 

Byvandringer afviklet i 2015 og 2014.

Byvandring i Grumstrup 2015.

 

Byvandring i Grumstrup torsdag aften – her ses nogle af de mange fremmødte på vej til det gamle mejeri i Grumstrup (Andelsmejeriet Enghauge).  

 

 Grumstrup byvandring i før- og nutid - torsdag den 24.9.2015

Paraplyerne var flittigt i brug i Grumstrup i aftes. Trods regnvejret var over 30 mødt op, da Egnshistorisk Forening havde inviteret til byvandring, og de fik et par underholdende og oplysende timer i selskab med Hans Jørgen Winther og Poul Erik Jørgensen, der først gik i spidsen rundt i Grumstrups gader og efterfølgende fortalte om løst og fast i forsamlingshuset, i øvrigt godt suppleret af nuværende og tidligere Grumstrup-borgere, der også havde erindringer at øse af. Og de mange deltagere kom vidt omkring, både fysisk i den landstrakte landsby og historisk.

Ud over fortællingen om husene og de folk, der har boet i dem, kunne Hans Jørgen Winther, der er fra 1935, supplere med erindringer fra 2. verdenskrig.  Grumstrup blev i slutningen af 1944 invaderet af tyske soldater, der efter bombardementer i Aarhus blev forflyttet til mindre farlige østjyske landsbyer.

Bland andet blev fodermesterhuset til Hans Jørgen Winthers fødegård beslaglagt, og et værelse på gården blev også inddraget til to soldaters beboelse, indtil krigen sluttede. Efterfølgende blev fodermesterhuset hjemsted for flygtninge, og Hans Jørgen Winther kunne huske, hvordan de flygtede kvinder og børn hjalp til på gården og blev aflønnet i naturalier.  Et bevis på tyskernes tilstedeværelse kunne den tidligere Grumstrup-gårdejer også fremvise, nemlig en kæmpe-suppegryde, som tyskerne brugte til madlavning i fodermesterhuset, hvor der i haven blev indrettet køkken- og spisefaciliteter for alle soldaterne i Grumstrup.

  

  

Foran den gamle mejeri bygning, som i mange år husede  Niels Højlunds familie. Niels Højlund er sammen med forfatteren Torben Nielsen byens landskendte skikkelser. Grumstrup andelsmejeri (Andelsmejeriet Enghauge) var i drift i perioden fra 1886 til 1969. 

 IMG 1110 1  IMG 1090 1  IMG 1102 1

Hans Jørgen Winther (med sammenfoldet paraply) fortæller om gårdene  og den lynramte branddam.

 


 

Byvandring i  Sattrup 2014 .