Udflugter i 2015 - 2017.

Besøg på Gårdmuseet Stjernholm

 

 

Torsdag 21. september var vi 24 medlemmer af Egnshistorisk Forening, der besøgte gårdmuseet ”Stjernholm” i Nim. Besøget indledtes med et kort foredrag af en af de mange frivillige, der er tilknyttes gårdmuseet, Regnar Brønd.   

 

Gården, hvor museet nu er placeret, lå for ca. 200 år siden tæt ved Nim Kirke, og ejedes af Geheimeråd Stephan Cordsen. Han har i kraft af sin indflydelse muligvis benyttet materialer fra det tidligere i Horsens beliggende slot Stjernholm til at supplere opbygningen af gården i Nim.  

Gården blev i begyndelsen af attenhundredetallet flyttet fra sin placering ved kirken til der, hvor den ligger nu. Det er tilknytningen til slottet Stjernholm i Horsens, der har givet gården navnet ”Stjernholm”. 

I haven er der en gravsten over gårdens sidste ejere, de tre søskende Jens Chr. Jensen, Magnus Jensen og Johanne Jensen. Jens døde i 1987, Magnus i 1987 og Johanne i 1989. Da de ingen arvinger havde, blev gården efter Johannes død  overtaget af staten og jorden frasolgt.

Hjemstavnsforeningen havde gennem mange år fået etableret en betragtelig samling af landbrugshistorisk interesse, inden kommunen i 1998 købte ”Stjernholm”, der siden har fungeret som museum.  

 Gårdmuseet Stjernholm har ingen folk på lønningslisten. Et udvalg under Brædstrupegnens Hjemstavnsforening står for ledelsen. En stor flok frivillige pensionister mødes hver onsdag eftermiddag næsten hele året rundt, og sammen får de arbejdet gjort. Husene skal holdes, parkeringsplads og have ligeledes. 

 Samlingerne skal passes og registreres. Der skal laves udstillinger og forandringer overalt. Der er personer, der tager sig af cafe, museumsbutik, tekstiler, bygningsforbedring og restaurering af samlingerne.  

Vi fik et klart indtryk af, at ”Stjernholm” er en både travl og krævende ”arbejdsplads.

 

 

Efter denne indledning var der lejlighed til at gå rundt på museet. Og der er rigtig meget at kigge på: Gamle musikinstrumenter. En smedje. Træskomagerens værksted. En særudstilling om dukker. Grisestald. Kostald. Hestestald. 

 

Ved siden af hestestalden var der indrettet et meget lille, beskedent møbleret, uopvarmet og usundt karlekammer, som uden ord fortæller om den armod og de umenneskelige vilkår, som medhjælpere på landet engang måtte leve med.

Fra Jysk Ordbog har vi dette lille citat, der fortæller lidt om, hvordan det kunne være at bo under sådanne forhold: 

”Karlekammeret var ude i hestestalden, nogle rå brædder skilte min seng fra hestestalden. En meget utæt bræddevæg. Når hestene pissede mod væggen, kunne det løbe ned på den anden side inde hos mig. Det var et meget lille kammer med stengulv, kun lige plads til en seng og et klædeskab, jeg havde med.  Alt mit tøj lugtede af hest, men det var ikke så ualmindeligt dengang.” 

 

  

 

I gårdmuseets store hal var egnens gamle faner ophængt over et stort udvalg af gamle hestetrukne landbrugsredskaber, bl.a. såmaskiner, skårlæggere, halmpressere, selvbindere, svingplove, samt hestetrukne vogne omfattende såvel landbrugets stive arbejdsvogne som mange forskellige typer af luksusvogne til persontransport.

 I den fine og velholdte have var der et lysthus, hvor man kunne sidde og kigge ud over det smukke landskab. Og meget, meget mere. Alt sammen ting, der hører en længst svunden tid til, men som det er en lykke, at man bevarer og passer på for på den måde at erindre os om det, som var engang.

Vi sluttede med kaffe og kage i gårdens cafe.

 

                                                           



 Heldagstur til brunkulslejerne i Søby

Lørdag 21. maj 2016 kl. 9-16

 Der var 20, der deltog i turen til brunkulslejerne i Søby. Vi havde oprindelig planlagt at køre derop ad de små veje, men på grund af nogle forsinkelser kørte vi direkte og var da også fremme, så der blev tid til at få en kop kaffe og et rundstykke, inden vores guide -Finn Kristensen- startede på den to timer lange "vandring" gennem Søby brunkulslejers brogede historie.

 

Det var 2. Verdenskrig, der var årssag til opblomstringen af livet i brunkulslejerne. På grund af Danmarks besættelse og den der af følgende begrænsning af vores import af olie og kul, kom brunkullene til at spille en stor rolle i vores energiforsyning i årene 1940-45. Og egentlig ikke kun i disse år, men faktisk helt frem til 1970, hvor brugen af brunkul på elværkerne ophørte. 

 

Livet i brunkulslejerne var noget helt specielt. Finn Kristensen voksede op i Søby og fortalte engageret, klart og tydeligt om livet, som det formede sig.

 

Det var først og fremmest mænd, der befolkede brundkulslejerne, men enkelte medbragte både kone og børn, som ofte måtte leve under yderst primitive forhold. 

 

 

Det krævede en særdeles god fysik at arbejde i brunkulslejerne. Mange mødte op, arbejdede en kort tid og forlod så stedet, hvis kræfterne ikke slog til. Man arbejdede på akkord, og kunne man ikke følge med i tempoet, måtte man finde noget andet at beskæftige sig med.

 

 

En arbejdsdag med skovlen i hånd kunne ofte være på 10-12 eller 14 timer. Det krævede sin mand.

 

 

Kullene skulle hentes mange meter under jordoverfladen.

 

 Når kullene skulle transporteres foregik det ofte med trillebør

Det var forbundet med fare at arbejde i brunkulslejerne. Det skete, at de flere meter høje skrænter styrtede sammen. At balancere langs de smalle træbroer med en fyldt trillebør kunne medføre nedstyrtning. Men også på anden vis var arbejdet forbundet med fare. Mange fik skader med invalididet til følge på grund af det fysisk hårdt krævende arbejde, og ca. 100 mænd omkom ved ulykker. De mindes i dag i en lille mindelund på stedet.

 

 

 

Rundvisningen sluttede med en halv times buskørsel rundt i området, hvor der over mange år er blevet gravet brunkul. Da grundvandet står meget højt i området, er arealerne, hvor der blev gravet mange meter i dybden, nu blevet til søer, som dog er uden liv, da indholdet af ikke mindst svovl-  og jernforbindelser i kullene har forsuret vandet.

I dag henligger området, hvor kullene blev gravet op, som et smukt stykke natur, hvor man kun vanskeligt -uden at have fået oplysninger om historien- kan forestille sig, hvorledes der tidligere så ud. 

 

 

 Fra Søby kørte vi til Naturcenter Harrild Hede, hvor vi drak kaffe, inden turen ad små veje gik hjemad.

 


 

 Udflugter afviklet i 2015. 

18.marts  -  Skanderborg Museum, Mosens gåde - Fundene  i Illerup Ådal /Alken Enge.

                             

6. juni   -  Udflugt til Hjernø m/ besøg på Danmarks næst mindste Kirke.

12. september  -  Udflugt til Kongernes Jelling, Randbøl Hede, Tørskind Grusgrav,

                              Egtved pigens grav og Bindeballe Købmandsgård. 

 

Oplevelser fra en vel tilrettelagt og vellykket efterårstur lørdag den 12. september 2015.

Lørdag 12. september kl. 830  var vi 20 medlemmer af Egnshistorisk Forening, som i bus kørte ad de små veje fra Gedved til Jelling, hvor vi gjorde holdt og nød den medbragte kaffe og rundstykker.

 

 

Kort efter mødtes vi foran Oplevelsescenteret Kongernes Jelling med en rundviser, som startede med at samle os omkring Jellingstenene. Her fortalte han om stenene og deres historie, Gorm den Gamle, Thyra og deres søn Harald Blåtand, bygning af højene og deres anvendelse,  skibssætningen og palisadeværket, der i dag er markeret med store hvide stolper og endelig om Jelling Kirke, som blev totalrenoveret ved årtusindskiftet. Der blev stillet mange spørgsmål, der alle blev besvaret grundigt og kompetent.

 

Efter rundvisningen var der fri adgang til at besøge kirken og museet Kongernes Jelling, som ligger lige ved siden af højene. På oplevelsescenteret fortælles på levende vis om vikingekongerne Gorm og Harald, deres runesten, den store skibssætning og den gigantiske palisade, som vi så udenfor og fik fortalt om af rundviseren.

 

                                                                                           

Ved 12-tiden kørte vi til Naturrum Kirstinelyst på kanten af Randbøl Hede, hvor vi spiste den medbragte frokost ved borde og bænke, som er placeret uden for den bygning, hvor der på inspirerende vis fortælles om Randbøl Hede og dets dyreliv. Selv om tiden var kort var der dog mulighed for at foretage en kort tur væk fra oplevelsescenteret og få et blik ud over hedelandskabet.

                                                           

Fra Randbøl Hede gik turen videre til Egtvedpigens grav.

  

 

 Her så vi en kopi af den egetræskiste, som pigen var blevet begravet i. Desuden var der en hel del illustrative plancher, der fortalte om blandt andet tiden, da hun blev begravet og selve fundet. Bag ved bygningen, hvor det hele var udstillet, befinder den høj sig, hvor pigen var begravet.

 

Vi lagde vejen forbi Tørskind Grusgrav, hvor man kan se Robert Jacobsens jernskulpturer

                        

 

og har en fantastisk udsigt over Vejle Ådal.

 

Det sidste stop på turen var ved  Bindeballe Købmandsgård, hvor vi fik serveret kaffe og lagkage. Der var lejlighed til at kigge rundt i den gamle købmandshandel, inden vi steg på bussen og kørte tilbage til Gedved, hvor vi var ved 1730 – tiden.