En kort omtale af den landsdækkende historie og de 14 forsamlingshuse, der engang var i lokalområdet. I dag er der liv i 7 af dem.

I begyndelsen af 1900 tallet var der 14 forsamlingshuse i arkivets dækningsområde. De var  beliggende i byerne Gantrup, Gedved, Grumstrup, Kattrup, Lundumskov, Sattrup-Monbjerg, Såby, Tvingstrup, Yding, Vedslet, Vestbirk, Ørskov og Østbirk.

Det var det lokale sognefællesskab, der udgjorde den samlende dimension.  Undtagelsen er forsamlingshuset Højbo, Gedved, som først blev individet i 1992.

I dag er der liv i forsamlingshusene Gantrup, Grumstrup, Kattrup, Sattrup- Monbjerg, Tvingstrup og Vestbirk samt Højbo forsamlingshus.

I 1889 opførtes lokalområdets første forsamlingshus Lundum Sogns Forsamlingshus i Lundumskov

Indledning.

Det var grundloven af 1849 og retten til at danne foreninger, der var den formelle forudsætning for forsamlingshusenes opståen.

Nederlaget ved Dybbøl i 1864 og tabet af Sønderjylland gav vind i sejlene til en landsomfattende skyttebevægelse, og i begyndelsen af 1870-erne blev de første forsamlingshuse bygget som øvelseshuse til skytteforeningerne. Skytterne øvede bl.a. bajonetkamp, fægtning, riffelskydning og legemsøvelser. Husene var spartanske og primitive. Kakkelovn fandtes ikke og der manglede et nødtørftshus. Småt og stort forrettedes ugenert ved den ene husgavl.

Opblomstringen af forsamlinghusbyggeriet slog igennem i 1880-erne, bl.a. fordi Højre og Venstre udkæmpede en strid om parlementarismen, og Estrups Højre regering forbød de grundvigske venstrebønders hidtidige brug af skolestuer til møder. Ikke mindst i den periode skød andelsselskaber op,  mejerier, slagterier, brugser m.fl.

Grundtvigs idealer om (ud)dannelse af det danske folk blev en central inspirationskilde for folkelige bevægelser, og i løbet af 1870´erne og 80´erne smeltede grundtvigianismen sammen med politiske og økonomiske bevægelser. 

Tidens politiske vækkelse blev bl.a. skabt ved højskoleophold,den opblomstrende venstrepresse og foredrag af  omrejsende venstreførere.                    

Et forsamlingshus i hvert sogn.

1800-tallets forsamlingshuse, der blev opført i næsten alle sogne, er en succeshistorie.  Enkelte forsamlingshuse fik alligevel kort levetid, som oftest fordi de lå tæt på konkurrerende kroer.

Det økonomiske grundlag for forsamlingshusene var folkeaktier. De lokale traditioner og økonomiske formåen afspejlede byggeriets kvalitet, men fast inventar var talerstolen og endevæggens udsmykning med Dannebrog. 

Huset blev ledet af en bestyrelse, hvor sognets gårdejere  sammen med  præst og lærer ofte spillede en central rolle. Mange steder kom forsamlingshuset også til at fungere som gymnastiksal for ungdommen og sognets skole/skoler .

Forsamlingshusene var en del af datidens politiske og kulturelle kamp mellem regeringspartiet Højre og det oppositionelle Venstre, og de relaterede bevægelser som højskolebevægelsen, landboforeninger, andelsbevægelsen, kvindesagen, afholdssagen og gymnastikbevægelsen.

Venstreforenings kredse lavede selvfølgelig venstre gymnastik, dvs. den svenske gymnastik.  Højre militærgymnastik var ikke efter Venstres synspunkter., og våbenøvelserne blev derfor meget forsømt.

Sådan noget smagte for meget af det militære – af Højre- og det var ikke passende for Grundtvigianere og Venstremænd.       

Sognets samlingssted.

Fortællingen om forsamlingshusene er også fortællingen de danske landsbyers og landbosamfundets udvikling. Gennem generationer har forsamlingshusene og landbosamfundets udvikling været den naturlige ramme om alle landsognenes begivenheder – for fest og sorg, kammeratskaber og venskaber, forlovelse og bryllup.

Ekkoet fra højskolesangbogen og af de velmente selvkombinerede festsange til fødselsdage, sølv- og guldbryllupper hænger endnu som en fornemmelse i forsamlingshusenes lokaler. 

De frisindede bønder.

Gårdejerne satte dog grænser for, hvad foredragene i de grundtvigske forsamlingshuse kunne handle om. I forsamlingshusenes vedtægter kunne der f.eks. stå, at aktiviteterne ikke måtte være ”samfundsopløsende eller demoraliserende”, eller mere direkte formuleret, at man ikke måtte holde foredrag om socialisme og fritænkeri.

Det var en skjult bemærkning om, at den voksende kreds af socialdemokratiske landarbejdere ikke var velkommen i forsamlingshuset.

Bønderne mente, at der ikke var råd til højere lønninger og kortere arbejdstid. Forsamlingshuset måtte derfor ikke bruges til at opildne til den slags, hvorfor socialisterne ikke kunne leje ”gårdmændenes forsamlingshus”.

Besættelsen.

Tyskernes besættelse af Danmark 1940 -1945 blev en tid præget af mørklægning, spærretid  og rationeringer. Forsamlingshusene lagde i den periode gulv til de såkaldte danske aftener, hvor det nationale var i højsædet.

Men nogle forsamlingshuse var ikke så heldige, for de blev indkvarteret af tyskerne og delvis ødelagt.  I Tvingstrup forsamlingshus slog de tyske soldater træmøblerne i stykker  og fyrede med dem for at holde varmen. 

Måske fordi der i begyndelsen af 1940’erne var 4 isvintre med temperaturer helt ned til minus 31 graders celsius.     

1500 forsamlingshuse.

I 1947 var der 1500 forsamlingshuse i landets 1300 landkommuner. Så sent som i 1950´erne var foredrag en væsentlig del af forsamlingshusenes aktiviteter.

Men fra 1950´erne tabte landkulturen definitivt til bykulturen og siden hen også kulturelt. Fjernsynets fremkomst i 1951 gjorde det også vanskeligere at samle folk til foredrag.

Nedgangstider.

Nedgangstider for næsten alle forsamlingshuse blev indledt fra 1960´erne, fordi bosætningsmønsteret og kulturvaner havde ændret sig.

Fra 1950’erne tabte landkulturen definitivt til bykulturen, først økonomisk og siden hen også kulturelt. Det samfund, der havde fostret forsamlingshusene, var ved at forsvinde, og dermed forsvandt også en del af fundamentet for forsamlingshusene.

Forsamlingshusenes krise var et spejlbillede af efterkrigstidens bratte samfundsmæssige omvæltninger, der førte til opløsningen af det traditionelle bondesamfund efter industriens overtagelse af det danske samfund.

Alene i årene 1950 til 1970 blev 60.000 mindre landbrug nedlagt. Landbrug var ikke længere landets største erhverv.  Gården endte som erhvervsliv på linje med fabrikker og værksteder. Bedriften var ikke længere en livsopgave. 

Forsamlingshusudvalget.

I midten af 1970’erne blev kulturministeriet opmærksom på forsamlingshusenes krise.

Derfor nedsatte daværende kulturminister Niels Mathiasen et forsamlingshusudvalg med højskolemanden Niels Højlund som formand.                                           

Redegørelsen ”Forsamlingshuse på landet” udkom i 1979 med anbefalinger til forsamlingshusenes overlevelse. Da var der igen grøde i forsamlingshusbevægelsen, og konklusionen var, at der ikke var brug for direkte lovgivning om forsamlingshus 

Forsamlingshusene i lokalområdet.

De fleste sogne fik et forsamlingshus, og i Gedved Egnsarkivs dækningsområde fandtes der i begyndelsen af 1900-tallet 14 forsamlingshuse. Østbirk forsamlingshus blev som det første af forsamlingshusene opført i 1888.

Forsamlingshuset var helt privat. Man tegnede aktier, fuldstændig fri for udbytte, man kørte grus, sten og tømmer sammen til byggepladsen. Der var begejstring til sted. Og husene blev rejst, næsten altid efter samme plan: En stor lys sal, nogle mindre tilstødende lokaler og, indrømmet, kun nødtørstige toiletforhold.

"Kat, kone og ildklemme skal kønt blive hjemme" siger et meget gammelt ordsprog, men efter at forsamlingshuset blev bygget, blev der også plads til konerne ved grundlovs- og høstfest - ved jule- og fastelavnsgilde - ved alt, hvad der foregik i sognet.

Omkring år 1900 var der ca. 1500 forsamlingshuse og over 800 missionshuse og afholdsloger i brug landet over. De, som havde været elever på en højskole, skal kunne gå i disse huse for at styrke og vedligeholde den gode påvirkning, de har modtaget på skolen.

Alle forsamlingshusene dannede ramme om generalforsamlinger, politiske og religiøse møder, familiefester, foredrag, gymnastik, foreningsballer, dilettant og ungdomsarbejde. Senere også om banko, amerikansk lotteri, loppemarkeder, kræmmermarkeder, julemarkeder og fællesspisning.

Forsamlingshusene har gennemgået mange ændringer og tidernes forskellige strømninger har ændret bygningernes rammer og installationer såvel som deres anvendelse.

På de efterfølgende sider er der for hvert af de 14 lokale forsamlingshuse vist en lille udpluk fra udstillingen ”Forsamlingshuse – en levende kulturarv”. Tilsammen er de blevet et spejl, ikke blot om livet i et forsamlingshus før og nu, men også om 130 års kultur og politisk udvikling i de små landsb 

Gantrup Forsamlingshus

 - start 1905.

En beretning af Vera Mortensen, født 4.11.1914

Ved siden af købmanden lå forsamlingshuset. Huset er bygget i 1905. Der har været mange gode fester. Der var jagtgilder, ungdomsforeninger, husholdningsforening, stemmelokale, dilettant, karneval, ålegilde.

Da flød det med brændevin. Der var gammeldagsaften med højt humør, ballondans, gymnastik og den årlige høstfest, hvor de kom med alle madkurvene.                             

Da var der pyntet med neg i ribberne, og Dannebrog hang over døren, og der var sang og glæde.  Og der var juletræsfest, den var gerne den 29. december. Læreren gik forrest om træet og sang, og se alle de forventningsfulde børn.

Der skulle over 100 poser til med godter til børnene. Det store træ kom ud, og de små fik lidt af pynten. Og dansen gik. Der var fyret i den store kakkelovn i salen, og i den lille stue blev der serveret kaffe. Vandet skulle hentes over vejen hos naboen. Der blev fyret i komfur og gruekedel med alt det vand til kaffen.

Der har været over 100 til bryllupsfest. En gang om måneden kom pastor Balslev og læste og sang.

Tolstrup sogns forsamlingshus i Gedved

– start 1901 og slut 1961.

Forsamlingshuset blev i årenes løb bl.a. udlejet til: Barber.Brugsforeningens generalforsamling.Danseskole.Dilettant.Idrætsforening med folkedans og badminton.Omrejsende - leje salen til fremvisning af lysbilleder.Gedved Skyttekreds.Husmoderforeningen.Kvægavlsforeningen.Politiske foreninger.Rejsefilm.Sangforening.Tolstrup sogns sygekasse.Ægforeningen. Ungdomsforeningen.                                                   

2. maj 1961 ekstra generalforsamling. Afstemningen om, hvorvidt forsamlingshuset skulle sælges eller videreføres gav følgende resultat: 17 stemte for salg, 2 for videredrift og 3 var blanke.

Kroejer fru Kejser var den eneste interesserede køber, og hun var villig til at gå ind på en klausul angående salens opretholdelse som sådan. Dirigenten fastslog, at klausulen var inkluderet i denne afstemning, som gav resultatet: 13 for og 1 mod. Formanden spurgte, om man i tilfælde af forsamlingshusets salg kunne betragte selskabet som opløst, hvilket forsamlingen bekræftede. 

 Grumstrup forsamlingssal.

 1887 og slut 1904.

I perioden fra 1887 til 1895 blev der i aviserne indrykket annoncer om mange aktiviteter i forsamlingssalen. Alle de annoncerede aktiviteter var foredrag – intet andet. En enkelt annonce er signeret "Foredragsforeningen". Foredrag i Grumstrup forsamlingssal fredag den 4.  marts, aften kl. 7, af valgmenighedspræst Malling fra Odder. Adgang 15 øre.

Grumstrup forsamlingshus

- start 1904  

Dilettant 1922-1923. 1928. 1934-1936. 1938-1939. 1978-1993. Basar 1949, 1954.

Damebal 1950. Præmiewhist 1955, 1959, 1962. Vinterfest 1957, 1959-1960, 1962. 1972-1985.- start 1991.

 100 års Jubilæum.  

Den 26. marts 2004  fejrede forsamlingshuset 100 års jubilæum.  Formanden Lillian Jørgensen bød velkommen til de mange remmødte beboere. Herefter var der flaghejsning  og efterfølgende kaffebord. 

Højbo forsamlingshus

Stiftende generalforsamling 29.8.1991. Valgt til bestyrelsen blev: Villy Thomsen, Anna Grethe Bjerg, Bodil Eriksen,Poul Mortensen og Peter Kirstein. 1. suppleant Hans Nissen,2. suppleant Niels Kjærgaard.

Valg af revisor: Knud   Andersen  og Bo Ørbæk Hansen.  kontingentet fastsattes til 100 kr. pr. år pr. husstand.

Marked/loppemarked. Har – med enkelte undtagelser – været afholdt hvert år siden startåret 1992. 

Legetøjsmarked. Enkelte gange, blandt andet den 29. august 2010.

Fællesspisning, en samværsform, der passer godt ind i nutidens travle og multitaskende familieliv. 

Kattrup forsamlingshus

-  start 1904

Ejere 1904-1959    Ejet af Kattrup Brugsforening. 1959-1980  Ejet af I/S Kattrup Forsamlingshus m. b. a. 1980 Sammenlagt med borgerforeningen.

Formand for Brugsen var også formand for forsamlingshuset. 1948 Olav Christensen blev genvalgt til formand for brugsforening og forsamlingshus.

 Det var brugsens bestyrelse, der fastsatte priserne for udlejning af forsamlingshuset.

1959 Interessentskabets driftskapital fremskaffes ved indskud i portioner a´ 30 kr., som kan betales i halvårlige eller helårlige terminer.

Indskydernes navne, såvel som de af hver især indbetalte indskud, indføres i en værksteder.  

Lundum sogns forsamlingshus, Lundumskov

- start 1889 og slut 1971. 

Nogle arrangementer 1889-1953.

1909 - 1938 gymnastik, kvindelige og mandlige gymnaster.1920-1951 juletræ for børn.1934 dilettant.1934-1950 andespil.1938-1939 og 1945-1946 gammeldawsawten.

1941-1942 dilettant sammen med gymnastikforeningen.1942-1944 fastelavnsfest/kuvertfest. 

Sattrup-Monbjerg forsamlingshus, Sattrup.

-start 1904.

Værter 1904 -1997. 1905-1929     Sofus Mørk, brugsuddeler. Uddeleren fik 2 kr. for fyring og rengøring, hver gang der holdes foredrag, såfremt fyring er nødvendig. For rengøring alene kun 1 kr.

 1930-1950                         Hans Brøndum.

1950-1952                         Aage Jakobsen.

1952 - 1970                       Henry Nielsen.

1970 - 1974                       Ingen vært.

1974                                  Jørgen Andersen.

1975 - 1991                       Gudrun og Villiam Gundersen                  .

1991-1992                          Herluf Kristiansen.

1992-1997                           Grete Nørregård.

Herefter ingen værter. 

Såby Forsamlingshus.

- start 1904 og slut 1963.

1926 nyt tag.

1930 generalforsamling med kaffebord og dans.

1934 25 års jubilæum  

1959 50 års jubilæum er ikke fundet omtalt.

1963 ekstraordinær generalforsamling den 11. og 27. november.    

Tvingstrup Forsamlingshus

- start 1912

 I 1912 eller tidligere blev der taget initiativ til at oprette et forsamlingshus i Tvingstrup. Der blev tegnet aktier, og gårdejer Jeppe Jensen skænkede byggegrunden i 1912.

Hans gavmildhed skyldtes efter sigende kun, at så blev han fri for at have degnens høns rendende og æde alt kornet på Jordstykket.

Skøde på grunden. Interessentselskabet Tvingstrup forsamlingshus skøde af 24. maj læst 29. juni 1912 fra Jeppe Jensen på matr.nr.10 f.

Valgt til bestyrelsen blev:

Forpagter Marius Hansen (formand), Lærer K. P. Rasmussen, gårdejerne Just Justesen og Rasmus J. Rasmussen, brugsforeningsuddeler A. Andersen (kasserer). 

Suppleanter: Bødker N. J. Hansen, gårdejer Hans Hansen.

Revisorer: Gårdejer J. T. Jørgensen, forpagter Kr. Kristensen.

Bestyrelsen skulle sørge for at få huset bygget og få lånt de fornødne penge til byggeriet.  Som bygherrer valgtes murermester Karl Christensen og snedkermester Jens Lauersen. Bestyrelsens fik også pligt til hos medlemmerne, at opkræve en tiendedel af aktiens størrelse hvert år. Hver aktie var på 10 kr.

 Indvielse: Forsamlingshuset blev indviet den 15. dec. 1913 med foredrag, kaffe og dans. 

Vedslet forsamlingshus

- start ca. 1910 og slut 1970.

Den trelængede bygning på hjørnet af Hadrupvej og Kirkedalsvej i Vedslet rummede ud over forsamlingshus brugsbutik, lager og beboelse for brugsuddeleren

 Om forsamlingshuset fortæller Hans Christian Hansen, Vedslet.

  • · Det blev lukket i 1970 sammen med brugsen.
  • · Før moderniseringen i 1949 var der indgang gennem brugsuddelers entre.
  • · Toilettet var et udendørs das.
  • · Garderoben var ovenpå.
  • · Forsamlingshusets skæbne var tæt knyttet til brugsforeningens skæbne, og forsamlingshuset lagde lokaler til brugsens sidste generalforsamling i 1970.

Vedslet Brugsforening blev i 1970 solgt til Vagn Kaae.  

Vestbirk forsamlingshus

- start 1889

Nyt forsamlingshus.

 Den 3.2.1941 besluttede man på en ekstra generalforsamling at bygge et nyt forsamlingshus.

Man havde solgt den gamle grund for 9500 kr. og bygningen til Birk elværk for 650 kr. Desuden havde man købt en ny grund ved siden af brugsen for 1500 kr.

Tegning af frivillige bidrag havde givet 2650 kr.

Byggeriet gik i gang – og 9. december 1941 blev byggeregnskabet gjort op – men resultatet kendes ikke. Man fik så et nyt og pænt forsamlingshus – velplaceret.

Yding forsamlingshus

- start 1912 og slut 1964.

Uddrag af love for aktieselskabet Yding forsamlingshus.

  • § 1. Formålet med forsamlingshuset er at have et lokale, hvor ovennævnte bys og omegns beboere kan samles til al sund og god åndelig og legemlig udvikling.
  • § 5. Enhver aktionær, kvinder såvel som mænd, har lige stemmeret uden hensyn til aktiernes antal.
  • § 6. Bestyrelsen varetager alt med hensyn til bygningens finansielle styrelse.
  • § 13. Nydelse af spirituøse drikke er forbudt i huset; dog kan bestyrelsen ved særlige lejligheder give tilladelse.
  • § 14. De nu tegnede aktier udløber i 1934, hvorefter ny aktietegning kan finde Sted. 

Ørskov forsamlingshus

- start 1889 eller før og slut i begyndelsen af 1930-erne.

Tvingstrup Forsamlingshus indbyder mænd og kvinder til møde i Ørskov forsamlingshus onsdag den 30. oktober eftermiddag kl. 3½. Konsulent J. N. Dall fra Fredericia har lovet at holde foredrag. Fri adgang for alle. Andre arrangementer bl.a. foredrag, fester, dans koncert og bal.

Koncert i Ørskov. Fredag den 29. april 1992, aften kl. 8, giver musiker ved Gedved Seminarium B. Madsen-Lomholdt med assistance af Oscar Schime fra Horsens koncert i Ørskov forsamlingshus. Efter koncerten afholdes bal.

Forsamlingshuset lå ud til vejen mellem gårdene beliggende adressen Kirkevej nr. 35 og 37.

Ophør. Huset ophørte med at fungere som forsamlingshus i begyndelsen af 1930-erne. Efter at huset ophørte som forsamlingshus blev det en svinestald tilhørende familien Jacobsen på Kirkevej 35.

Det fungerede som svinestald indtil midten af 1970-erne, hvor det blev pilet ned. Tiden var da løbet helt fra det, - endda også som svinestald.

Østbirk forsamlingshus.

- start 1886 og slut 1920. 

Ejere 1886.

Gårdejer og musiker Rasmus Peder Aase, Østbirk.

Husejer og murer Erik P. Andersen, Vestbirk.

Skrædder Johannes Hansen, Østbirk.

Snedker Jens Juul, Vestbirk.

Slagter Chr. Petersen, Østbirk.

Smed Hans Rasmussen, Sattrup.

Plantør Kristian Strunge af Østbirk.

 Ejer 1892 Væver Marius Rasmussen.

Forsamlingshuset blev i 1981 nedrevet, og der blev opført en ny lager- og kontorbygning i forbindelse med de store værksteder.      

   

Udstillingen om forsamlingshuse har åben  i arkivets åbningstid mandage fra kl. 13.00 - 17-30.

Alle er velkommen.