Arkivets historie

  

Facts om Gedved Egnsarkiv og Egnshistorisk Forening 

i den tidligere Gedved Kommune. 

 

 

Egnshistorisk forening og Gedved Egnsarkiv blev stiftet i 1982 og har som formål at fremme

kendskabet til egnens historie, f.eks. hændelser og personalhistorie, bebyggelse og veje,

institutioner, erhverv og foreninger, og sørge for, at kilderne hertil bliver indsamlet og bevaret

for eftertiden.

 

Plejehjemmet Nørrelide , Gedved,  nu nedlagt som plejehjem.

 

I de første leveår blev arkivalierne opbevaret på plejehjemmet Nørrelide. Efter adskellige
flytninger, først til kælderen på Gedved skole, dernæst til Den gl. Fagforeningsbygning på
Karolinelundvej i Østbirk og herefter til en erhversbygning på Parellelvej i Gedved, flyttede
arkivet i 2010 ind i de nuværende velegnede lokaliteter på Gedvedhus, Kirkevej 5A. Gedved.
Foreningens opgaver varetages af 7 bestyrelsesmedlemmer, som også udgør bestyrelsen for
Gedved Egnsarkiv. Ansvaret for Egnsarkivets virke ligger hos arkivets bestyrelse.

Egnsarkivets daglige drift er arkivlederens kompetence- og ansvarsområde. Bestyrelsen vælges
af foreningens medlemmer, på den årlige ordinære generalforsamling, som afholdes i februar
måned. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Gedved Egnsarkiv indsamler, bevarer og formidler den lokale kulturarv. Omdrejningspunktet er
de indsamlede og registrerede skriftlige, fotografiske og film-historiske materialer fra
lokalområdet, som arkivet sørger for bliver bevaret under gode og ordentlige forhold, således at
materialerne også er til rådighed for vores efterkommere.

Det meste af det materiale (arkivalier), der ligger på lokalarkivet, er afleveret som gaver fra
personer, foreninger, virksomheder, gårde, skoler, Gedved seminarium og den tidligere Gedved
kommune.

Arkivalier kan have form af fotografier, grammofonplader, folketællinger, kort, lyd- og
videobånd, kirkebøger, lægsruller, mikrofilm, optiske og elektroniske diske (f.eks. cd-rom,
harddisk, dvd), papir, planer, skifteprotokoller og tegninger. Såvel skriftligt materiale som
billeder kan indleveres digitaliseret. Arkivalierne betragtes som offentlige og er sikret offentlig
adgang. Det er gratis at benytte egnsarkivet.

Brugerne af egnsarkivet er en meget bred og mangfoldig skare, som udover lokalbeboerne bl.a.
omfatter nye tilflyttere, slægtsforskere, forskere, turister, offentlige institutioner og foreninger.



Besøgende har ikke adgang til arkivets magasiner, men henvises til, på læsesalen, at benytte de
af arkivmedarbejderne udleverede materialer.



Takt og tone på arkivet omfatter rygeforbud samt en skånsom behandling af besigtigelse af
materialerne, ligesom mad og drikkevarer ikke må nydes ved benyttelse af arkivalierne.

Arkivet følger de almindelig lovbestemmelser og tilgængelighedsregler for Statens Arkiver.
Tilgængelighedsfristen for et dokument, regnes fra dokumentets oprettelsesdato. Noget af
materialet er imidlertid ikke umiddelbart tilgængeligt. Det er typisk arkivalier med
personfølsomme oplysninger, hvor der skal gå 75 år, før man må bruge dem. Eller hvis giveren
selv har bedt om, at materialet ikke må være tilgængelig før efter en nærmere årrække.
 

En stor del af de billeder, du finder på egnsarkivet og arkiv.dk er fotografiske billeder, hvor der
som udgangspunkt er 25 års ophavsret forbilleder taget før 1970,og dermed ingen ophavsret i
dag, og 50 år for billeder taget efter 1970.

I enkelte tilfælde kan der være tale om fotografiske værker, hvor ophavsmand og arvinger
(fotografen, kunstneren) har ophavsret 70 år efter ophavsmandens død. Det er op til brugeren af
billedet / værket, at sikre sig, at der ikke er copyright på de benyttede billeder /værker.

For billeder indlagt på Arkiv.dk gælder normalt de særlige regler, som blev  aftalt  i 2015
mellem  VISDA ( tidligere CopyDan) og SLA. Reglerne fremgår af Arkiv.dk´s hjemmeside.
Egnsarkivet er medlem af "Sammenslutningen af Lokalarkiver - SLA", som siden 1949 har
organiseret langt de fleste lokalarkiver i Danmark, således at egnsarkivet bruger de fælles
udviklede systemer og vejledninger til arkivdrift, registreringer, edb samt kurser og uddannelse
af medarbejderne.

Medarbejderne på Gedved Egnsarkiv, såvel arkivleder som arkivmedhjælpere, er alle frivillige
og ulønnede, som bruger et antal timer om ugen på at hjælpe arkivet med de forskellige opgaver.
Alle egnsarkivets medarbejdere har tavshedspligt.
Egnsarkivet i den tidligere Gedved kommune har siden 2010 haft til huse på Kirkevej 5A, 8751
Gedved (samme bygning som aktivitetscenter Gedvedhus - det tidligere rådhus).

Egnsarkivet dækker sognene: Østbirk - Yding (Vestbirk, Såby, Monbjerg og Sattrup), Kattrup -
Tolstrup (Gedved-området), Ørridslev - Vedslet (Hovedgård, Tvingstrup, Grumstrup og Ørskov)
og omfatter dermed den tidligere Gedved kommune med undtagelse af Søvind sogn samt
Lundum.
For disse områder findes kirkebøger op til 1960, som nu  kan  findes på internettet.


Folketællinger indtil 1940 kan nu findes på internettet og erstatter arkivets mikrofilm med
folketællinger. Herudover gamle protokoller og fotografier, samt avisudklip fra Horsens
Folkeblad fra 1982 plus aviser og aviser fra områdernes lokalavis Østbirk Avis/ Østjydsk Avis.

Alle arkivalierne er registreret i "Sammenslutningen af Lokalarkivers" webbaserede program
"Arkibas 5",

https://www.facebook.com/groups/1596646670551500.
og de er søgbare her på vores hjemmeside. Tast menupunktet " Søg i  arkivalier " , tast arkiv.dk
og gå ind på Gedved  Egnsarkiv.
På samme side er der også mulighed for at taste ind på
arkivets mailadresse og sende en besked  og bestille de materialer , som man ønsker at se.

I læsesalen står en del lokalhistoriske skrifter, relevante årbøger samt anden form for
opslagsværker.

Egnshistorisk Forening og Gedved Egnsarkiv har fælles bestyrelse, og sammen fremmer og
bevarer vi kendskabet til egnens historie
.