Gedved Egnsarkiv

       Egnshistorisk Forening          

 Udflugter-Foredrag-Møder-Nyhedsbrev-Årsberetning-Bestyrelsen.

se menupunkt Egnshistorisk Forening. 

 

På grund af Coronavirus- epidemien er den planlagte udstilling i november om besættelsestiden i Gedved og omegn udskudt til engang i 2021.

Det medfører samtidig, at udstillingen om de nedlagte pengeinstitutter i lokalområdet bibeholdes, og alle er fortsat velkommen til at besøge udstillingen arkivet i åbningstid, mandage 13.00 - 17.30.

Gedved Egnsarkiv følger anbefalingerne og gældende regler fra myndighederne til at sikre beskyttelse af såvel gæster som vores frivillige medarbejdere mod Coronavirus.  Det medører desværre også, at arkivet indtil videre ikke har mulighed for at tilbyde gæster en kop kaffe.

 

Unibank Gedved

Bankhistorie. På udstillingen kan de besøgende ikke kun opleve historien om de 17 nedlagte banker og sparekasser i lokalområdet, men også Danmarks bankhistorie fra 1736.

Guldmøntfod. Efter at loven om indførelse af guldmøntfod og overgang til decimalsystemet var blevet vedtaget, kom den 4. maj 1875 kundgørelsen om Nationalbankens nye sedler lydende på 10, 50, 100 og 500 kroner. Indtil 1914 stod der på hver pengeseddel ”Veksles på anfordring med guldmønt.”

Bankrøverier. 7 af de lokale pengeinstitutter undgik  ikke at blive udsat for bankrøveri, og det både med bombe, pistol, oversavet jagtgevær og dolk. Alle bankrøverierne er omtalt på udstillingen, og såvel de bankansattes som kundernes voldsomme oplevelse, samt politiets opklaringsarbejde er beskrevet. 

 

 

 

100 året for genforeningen. Genforeningssten.

Hertugdømmet Slesvig.

Fra 1326 til 1867 var Sønderjylland (eller Slesvig, som det ligeledes blev kaldt) et selvstændigt hertugdømme, der dog fra midten af 1400-tallet hovedsageligt var under den danske konges myndighed. Efter 2. Slesvigske Krig i 1864 blev landsdelen indlemmet i først Preussen og fra 1871 i Det Tyske Kejserrige.

Første verdenskrigs afslutning medførte tegningen af et nyt Europakort, og Slesvig blev delt. Her blev den nordlige del af Slesvig / det nuværende Sønderjylland indlemmet i den danske stat – det, der siden er blevet kendt som Genforeningen. Fra den 15. juni 1920 var Sønderjylland under dansk suverænitet, og det blev fejret.

Markering af genforeningen. I dagene den 10. og 11. juli 1920 blev genforeningen markeret gennem kong Christian 10.s indtog i Sønderjylland og den store folkefest på Dybbøl Banke, hvor der deltog henved 50.000 mennesker. I de dage blev der grundlagt en tradition for afholdelse af danske folkefester og stævner i Dybbøl Skanser. 

Genforeningssten. Genforeningen er den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, som der er rejst flest mindesmærker over. Fra 1920 til 1938 blev der rejst 561 genforeningssten over hele landet og over halvdelen i 1920.Disse hundredvis af mindesten viser den brede folkelige forankring, som genforeningen havde i 1920.

I den tidligere Gedved kommune blev der rejst genforeningssten i Vestbirk, Kattrup, Aaes og Søvind.

Genforeningsstenene er ikke bare fortællingen om, hvordan nutidens Danmarkskort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland igen blev en del af Danmark i 1920. De fortæller også historien om den betydning og glæde, som Sønderjyllands genforening skabte både nord og syd for den gamle Kongeågrænse.

Den mest kendte genforeningssten er rejst på stedet, hvor Christian 10. red over grænsen den 10. juli i 1920. På stenen står der: Minde om Kong Chr. X, som her besteg den hvide Hest, Genforeningsdagen den 10 juli 1920. Den ligger på Koldingvejen umiddelbart før Grænsekroen nord for Christiansfeld.

 

Smid ikke arven ud! - afleverer den på Gedved Egnsarkiv.

Arkivet varetager bevaringen og formidlingen af den lokale kulturarv og er stedet, hvor man som borgere kan søge viden om vores lokale kulturhistorie.Men arkivet har kun den del af kulturhistorien, som bliver indleveret. Hvad er dit egnsarkiv interesseret i at modtage? Vi er interesseret i alle slags materialer fra private, firmaer, foreninger m.fl.,  bl.a.

  • Gamle og nye fotografier (også digitale billeder) fra by og land, af personer og begivenheder, fra håndværk og handel og fra huse, gårde og godser m.m.
  • Postkort med billeder fra den lokale egn.
  • Gamle telefonbøger fra lokalområdet.
  • Skriftligt materiale (også digitaliseret) som f.eks. skøder, aftægtskontrakter, skudsmålsbøger, kort, matrikelkort, dagbøger, protokoller, notater, breve, dokumenter, regnskaber.
  • Trykt litteratur om egnen, opslagbøger o.lign.
  • Dias, lydbånd, smalfilm og videooptagelser m.m.
  • Bøger skrevet af lokale forfattere.

Hvis man for nuværende ikke ønsker, at give nævnte materialer til Gedved Egnsarkiv, kan man sikre sig mod, at de ikke blive skrottet i affaldscontaineren, og i stedet bliver gemt for eftertiden,ved at vedhæfte dem  skrivelsen "Skal til sin tid afleveres til Gedved Egnsarkiv".  

Arkivets adresse er: Kirkevej 5a, 8751 Gedved.   

Under vejviser-menuen finder du en rutevejledning med link til Googlemaps. 

 

 

Egnshistorisk Forening og Gedved Egnsarkiv har fælles bestyrelse og sammen fremmer og bevarer vi kendskabet til egnens historie.

 Medarbejderne på Gedved Egnsarkiv inkl. arkivlederen er alle frivillige og ulønnede. 

  

Telefon og mails besvares i arkivets åbningstid.